
I denne uge gik startskuddet til den årlige udpakning af byens huse. Foråret har meldt sin ankomst, og det betyder, at Thisted Lilleby er begyndt at gøre klar til endnu en sommersæson.
Husene har stået trygt pakket væk gennem vinteren, men nu er tiden kommet til at få dem ud i lyset.
Her ses fra venstre, Mogens Larsen, Mogens Andersen og Jørgen Steffensen i gang med udpakning.
For at sige det, som det er: Med alderen bliver kræfterne ikke ligefrem flere. Det er som om, armene bliver kortere, ryggen længere – og husene tungere.
Derfor har vi valgt at få lidt ekstra hjælp til udflytning af nye huse. Hidtil har vi flyttet de færdige huse ved håndkraft, derfor er vi glade for at have lavet en sponsoraftale med Tommys Minigraverservice som fremadrettet hjælper os med at løfte husene sikkert på plads.
