Musikhuset blev grundlagt 1928 af Einar Christensen, som i flere år havde studeret violinspil hos kgl. Kammermusikus Peder Møller.
Forretningen blev startet i Storegade 21, men blev i 1934 flyttet til sin nuværende adresse, og han beskæftigede en halv snes personer i forretningen. Ejner Christensen oparbejdede en stor kundekreds, også i Thisteds store opland. Forretningen solgte musikinstrumenter, plader og andet musikrelateret udstyr. Forretningen var i en årrække provinsens største grammofon plade afdeling.
Forretningen blev i 1976 overtaget af Radioforhandler Arne Svendsen, som i forvejen havde en forretning på Nytorv og på Tilstedvej hvor der også var værksted.