Thisted Arbejderforening

Grundstenen lægges til Danmarks første Brugsforening.

Torsdag den 16. september 2021 blev de to første sten lagt til Thisted Arbejderforening anno 1950.

Formand for Super Brugsen Vagn Nørgaard har været initiativtager til, at der blev søgt Coop om donation til opførelse af Danmarks første Brugsforening.

Coop har doneret 20.000 kr. til byggeriet som også vil omfatte busten af Hans Christian Sonne.

Vagn Nørgaard lagde den første sten og tidligere uddeler i Thisted Arbejderforening Knud Ravn Sørensen lagde sten nr. 2.

Knud Ravn Sørensen blev ansat i Thisted Arbejderforening den 1. juni 1951 og var uddeler i 40 år og 4 mdr. Knud Ravn Sørensen er i dag 98 år og udtrykte stor glæde ved at deltage i arrangementet, og glædede sig til at se den færdige bygning.

Jørgen Jensen, fra Thisted Lilleby står for byggeriet af Arbejderforeningen og forventer byggeriet vil tage 1½ – 2 år, der skal anvendes i alt ca. 39.000 mursten.

Jørgen Jensen har tidligere bygget Toldboden i Thisted og Jernbanegade 6, som er placeret i Thisted Lilleby.

Du vil kunne følge byggeriet her på hjemmesiden.

https://youtu.be/Nqfhzlzu8dk