På opdagelse i Thy

Lørdag den 10. september 2016 er der åbent hus i hele Thisted Kommune. Under overskriften ”Nordjylland holder åbent hus” går vi sammen med de andre nordjyske kommuner, Region Nordjylland, DRP4 og TV2 Nord, og åbner dørene op til en lang række spændende virksomheder og foreninger.

Thisted Lilleby

Kom og bliv inspireret af sammenhold, frivillige kræfter og godt håndværk. I Thisted Lilleby kan du se modeller af huse fra det gamle Grydetorv og Toldbodgade i Thisted. Se f.eks. Lillebys kirke, som er frugten af tre års minutiøst arbejde, hvor man en for en har lagt de 80.000 mini-munkesten, som i dag udgør kirken.
Tidspunkt: KL. 9.00-13.00
Mødested: Plantagevej 20, 7700 Thisted
Rundviser: Leif Faaborg